Om GrønNært

Mit navn er Nanna, og det er mig, der står bag GrønNært.

Jeg er 24 år, drømmer, idealist og (næsten) serviceøkonom.

Jeg startede virksomheden tilbage i februar 2022, men har kun haft den på ideplan… indtil nu!

For den 1. oktober 2023 gik siden her live, og jeg kunne endelig begynde mit arbejde med det, jeg virkelig brænder for: nemlig at hjælpe folk med at få et mere bæredygtigt liv.

Når jeg skriver bæredygtigt, så mener jeg den måde, vi forbruger på, men også den måde, vi lever på.

Jeg ved godt, at det kan være svært at vide, hvor man skal starte, eller hvor man for den sags skyld skal bevæge sig hen efter det. Og det er netop derfor, jeg er her.

Jeg og GrønNært vil gerne gøre det så nemt som muligt for dig at træffe de bæredygtige valg.

Mission

En ændring skal der til… og jeg vil gerne hjælpe.

Mit mål med virksomheden er ikke bare at sælge produkter, men at skabe et grundlag for en generel ændring i vores forbrugsvaner.

Det er ikke nok bare at skifte til bæredygtige produkter, når det er hele samfundet, der er plaget af et voldsomt overforbrug.

Jeg har derfor truffet en virkelig dårlig forretningsbeslutning: nemlig den, at jeg ikke vil forsøge at oversælge.

Jeg vil hjælpe almindelige mennesker, der ikke har tid,
lyst eller overskud til at sidde og lave research eller har penge til at
investere tusindvis af kroner i bæredygtige produkter.

Jeg vil gøre bæredygtighed tilgængeligt, også selvom det
bliver på bekostning af min egen profit.

En forfærdelig forretning

Jeg ønsker at drive en forfærdelig forretning!

Eller altså... jeg ønsker at drive en forretning, der ikke giver overskud.

Som beskrevet ovenfor er GrønNært ikke drevet i jagten på
profit. Bevares, der er da penge involveret, og jeg ser da også helst, at folk betaler for varerne. Men jagten på den fede bundlinje lader jeg nogle andre om.

Når virksomheden en dag giver overskud, vil jeg tage en almindelig løn ud til mig selv og eventuelle ansatte, der måtte komme, men resten af overskuddet bliver reinvesteret i GrønNært, nye bæredygtige
aktiviteter eller andre grønne virksomheder.

Det er lidt en eksperimenterende måde at drive virksomhed på, men jeg tror, at det måske kunne blive fundament for en mere bæredygtig måde at drive virksomhed på.

  • Gennemsigtighed

    Jeg spiller med åbne kort, og der er intet, der er hemmeligt. I fortjener at vide, hvor jeres penge ryger hen.

  • Bæredygtighed

    Bæredygtighed er omdrejningspunkt for hele virksomheden. Både livsstils- og miljømæssigt.

  • Information

    Jeg samler informationen til jer fra troværdige kilder, så den er overskuelig og lige til at gå til.